Stress | Tre skarpe til eksperten

Alle taler om stress, men bliver der ikke overdrevet bare en smule derude i det ganske, danske land? Vi giver direktør for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Palle Ørbæk, tre skarpe om tidens helt store fænomen.


Er al den snak om stress ikke noget pjat? Har vi ikke bare travlt?
Biologisk og psykologisk taler vi om 'akut stress’. Det er et sundt og nødvendigt fænomen, der gør, at vi kan løse en ukendt, farlig eller svær opgave, fx hvis der er mange opgaver, vi skal nå.

Når hverdagsbrugen af ordet ’stress’ betegner den akutte stress – som altså er helt ufarlig - giver vi forkerte signaler. Det ville nok være bedre at bruge gode danske ord som ’nervøs’, ’urolig’, ’travl’ etc.

Når vi har FOR travlt – dvs. når vi ikke har tid til at slappe af mellem de krævende opgaver - bliver den akutte stress permanent. Så er vi på vej mod en uønsket og potentielt farlig stress. I sådan en situation er det ikke pjat at tale om stress. Her skal der handles for at skabe en forandring, hvis vi på længere sigt skal bevare et godt helbred.  


Hvorfor er der så stor forskel på, hvad og hvor meget der stresser folk?
Vi kan vist hurtigt blive enige om, at mennesker er uendeligt forskellige individer. Vi har hver vores erfaring, viden, selvtillid mm. I en arbejds- eller livssituation er alle disse ting med til at påvirke vores forventninger om, hvordan og hvor godt vi kan tackle den aktuelle situation.

Denne forventning er langt fra noget, vi altid er direkte bevidste om, men den er der hele tiden og bidrager til vores følelser. Vi har med andre ord en individuel bagage, der har betydning for, hvordan vi reagerer i pressede situationer, både hjemme og på arbejdet.

Derfor kan den samme situation give én person angst, mens en anden ser den som en rutineopgave, der bare skal ud af verden.
 

Hvis man er stresset, er det vel ens egen skyld – skal man ikke bare lære at planlægge lidt bedre og tackle presset?
Jeg finder det ikke relevant at tale om skyld. Årsagen til, at vi har for travlt, er altid kompleks. Men hvis man aldrig har tid til at slappe af, skal man planlægge anderledes.

På arbejdsmarkedet er det formelt et arbejdsgiveransvar at starte og følge op på sådan en forandring, men opgaven skal løses i fællesskab. Arbejdsgiveren skal dog huske at give medarbejderen mulighed for at sige fra i det daglige arbejde.

Selvom arbejdsgiveren har det formelle ansvar, skal man dog huske på, at man ikke får serveret nogen løsninger, hvis ikke man selv deltager i søgningen efter dem. Og da stort set alt, hvad vi foretager os, rækker ud over os selv, skal vi inddrage alle de relevante personer – også uden for arbejdet. 
 
 

PrintSend