Video fra dengang

Godtnok er en lidt klodset tegneseriemand, der blev opfundet til en række OBS-spot engang i 70'erne. Godtnok skulle hjælpe os med at huske på sikkerheden på de danske arbejdspladser. Tidligere er filmene også blevet brugt som undervisningsmateriale på arbejdsmiljøuddannelserne.
Filmene er fremstillet af Arbejdsmiljøfondet i samarbejde med Per Holst Film. Det er Poul Hagen, der lægger stemme til Godtnok, og Jørgen Ryg, der er speaker.